Case

Beskrivelse af case:

Vi vil undersøge raske mennesker og hvordan man holder dem raske – derfor kigger vi mod foreningslivet. Først og fremmest er der mange mennesker i foreninger, og vi forestiller os at medlemmerne har en vis holdning til sundhed og overvejende er raske. 

Diskuter og afgræns jeres design udfordring – giv bud på hvad udfordringen er udfra det i nu ved om fænomenet i undersøger?

En udfordring vi lige nu arbejder på er, at det er svært at komme i kontakt med sportsforeninger. Ingen af os har bekendte, som er aktive i foreninger, hvor det vil være muligt for os at komme ud og snakke med dem. Folk bruger deres fritid i foreningerne og derfor frygter vi, at de vil have mindre lyst til at bruge ekstra tid der, bare for at vi kan interviewe dem og forstå hvordan HealthTech kan forbedre deres sundhed.  

Eftersom vores fokus er at holde de raske, raske, så ser vi en potentiel udfordring i, at det kan være svært at definere hvornår man er rask, men i særdeleshed også, at det kan være et ømtåleligt emne at snakke om. Hvis man har sundhedsproblemer, så er det ikke sikkert, at man har lyst til at dele dem og måske slet ikke foran sine venner fra sportsklubben. Hvis de gerne vil dele deres problemer, så står vi med en ny udfordring, nemlig at hver person vi snakker med, kan have et andet problem end den foregående. Derved kan det være vanskeligt for os at spore os ind på noget, hvis alle problemer kræver forskellige løsninger.    

Diskuter jeres antagelser og forforståelser om fænomenet, og hvordan I kan sætte dem i spil?

Vi abonnerer ikke på ideen om, at der skulle eksistere en underliggende form for “raskhed”. Derfor er det i sig selv kompliceret at sige, at man ville holde de raske, raske.  Derfor regner vi med, at selvom vores “domæne” er sportsforeninger, kan der stadigvæk være sundhedsmæssige problemer. (se figur 1). Dog tænker vi også, at disse foreninger trods alt kan hjælpe med at forebygge sygdomme, da de jo er et “motionsfællesskab” Det kan derfor være mange spændende indsigter at hente her

Figur 1 – Brainstorm i tegninger

• ensomhed, overvægt, alkohol/rygning, usund kost, søvn, mænd går ikke til læge, mental sundhed, motion, skader/slid/led, vand. 

Figur 2 – Brainstorm “Holde raske, raske”

Hvilke spørgsmål søger I svar på gennem jeres feltstudier? (Venter)

• Vi starter bredt ud med at afgrænse området til at holde de raske raske (præventivt/forebyggende fokus)
  • Når vi har lavet feltarbejde vil vi indsnævre fokusset til noget mere konkret i forhold til medlemmerne i foreningerne (enten sportsligt eller personligt problem

Metode

Hvilke metoder vil I anvende? Og hvorfor disse? 

I forhold til vores metodiske fremgang, vil vi anvende det vi har læst og lært fra Bloomberg 2003 og Justesen & Mik-Meyer 2010 til at vælge og begrunde vores metode. Eftersom dette er starten på vores undersøgelse, vil vi starte ud med at lave noget desktop research, for at opnå viden og inspiration omkring de emner der kan relatere sig til HealthTech eller Brugerdrevet Design. Derved bruger vi, for det første, denne desktop research til at tænker over og skabe en forståelse for de potentielle problemer der kunne være, og for det andet, opnå en bedre forståelse og klæde os på til at kunne designe HealthTech løsninger, med de teknologier der eksisterer i vores verden.

Sideløbende med denne process vil vi også påbegynde vores etnografiske feltstudier, så snart vi har fået aftaler på plads med en forening(/er) (dette er også beskrevet senere). Med feltstudiet ønsker vi at komme ud til brugerne i deres omgivelser, for at interviewe og potentielt også observere dem – både imens de laver aktiviteter og før/efter dette. Det metodiske grundlag for denne kvalitative metode, skyldes at vi ønsker få brugerne til at italesætte (og måske observere) problemerne og at vi kommer til at designe noget for dem. Derfor For at lave dette interview er vi også startet på at udvikle to interviewguides, hvor der er en til gruppe og individuelle interviews. Vi har valgt at lave to separate interviewguides, da graden af personlige/følsomme spørgsmål og temaer vil varierer en del mellem de to, som følge af at det er svære at snakke omkring disse ‘personlige’ spørgsmål/temaer i et gruppeinterview. Derfor vælger vi at spørgsmålene til gruppeinterviews skal fokusere på at italesætte nogle mere overordnet/bredt potentielle problemer – medmindre selvfølgelig at interviewsituationen udvikler sig i sådan en retning og at interviewpersonerne selv tager nogle mere personlige emner op i gruppeinterviewet, hvilket netop også er fordelen ved denne interviewform, at vi kan afvige fra interviewguiden, hvis interviewpersonerne selv kommer mere nogle interessante udtalelser, som vi ikke havde tænkt på, grundet vores mangel på viden og forståelse af deres liv, som gør at vi ikke kan lave en fyldestgørende interviewguide.

Med desktop research og det etnografiske feltstudier ønsker vi til sidst dette til at lave nogle signaler til den fælles vidensbank på future design, hvor vi på sigt ønsker at gennemgå denne vidensbank for ideer og lave disse om til insights.

Hvordan vil I dokumentere jeres feltstudier? Hvorfor?

Under vores feltstudier vil vi dokumenterer vores arbejde på flere måder, så vi kan se tilbage på det gennem forskellige linser. Med vores telefoner vil vi tage billeder af alt, vi får tilladelse til at fotografere. Vi er både interesseret i omgivelserne, menneskene og trænings artefakterne. 

Vi vil gerne interviewe deltagerne, både i grupper og individuelt. For at dokumentere, hvad de siger, så vil vi optage dem – med deres tilladelse. Vi vil efterfølgende transskribere dem. For at alle ikke skal sidde med det samme stykke af et interview, så er det vigtigt, at vi bliver enige om, hvordan vi vil transskribere. Der er flere niveauer af detaljer (Czarniawska, 2014) og for at få et ensartet resultat, finder vi et fælles niveau. Når man transskribere, så hører man hele ens interview igennem langsomt og får derfor en mulighed for at opdage noget, men måske havde overset, da man foretog interviewet. 

En anden dokumentationsform som vi vil benytte os af, er feltnoter. For at få gode feltnoter, så er det vigtigt, at man skriver dem ned, mens man er i felten, at de er detaljeret og at man husker at adskille objektive beskrivelser fra ens subjektive holdninger (Justesen & Mik-Meyer 2010). Feltnoter gør det muligt for os, at se tilbage på en begivenhed og have noget mere konkret om den, end bare vores hukommelse. 

Hvordan vil I behandle og analysere jeres data?

Når vi har udførte vores interviews vil vi transskribere disse. Dette skyldes, at selvom man i selve interviewsituation synes man får mange spændende indsigter,  kan en transskribering giver nu indsigter man overså i første omgang. endvidere gør en transskribering det også lette at “navigere” og finde rundt i dataen/interviewene. Med udgangspunkt i vores indsamlede empiri vil vi også lave forskellige situational maps. De data/indsiger man har været ude at indsamle kan ved første øjekast synes uoverskuelige, derfor kan situational maps være med til at reducer kompleksiteten og hjælpe med at bevare overblikket (Clark 2003). Her kan affinity diagramming også hjælpe med  at gruppere indsigter. Via mapping og affinity diagramming kan vores data kodes, så nye sammenhænge opdages og eksisterende tydeliggøres. 

Hvilke etiske udfordringer er der i forbindelse med jeres feltstudier? Og hvordan kan I overkomme disse? 

Vores feltstudier baserer sig primært på interviews, hvor der er visse retningslinjer. For at optage og anvende interviews skal vi have de pågældende til at underskrive et skriv i overensstemmelse med GDPR-reglerne. GDPR er et ømtåleligt emne, og bare ordet kan vise sig at bekymre dem vi gerne vil interviewe, men med forsikringen om at vi anonymisere alt indhold og påpeger at GDPR-reglerne er til deres bedste, håber vi at vi får nogle relevante interviews med personer vi kan tilgå flere gange til uddybende kommentarer og feedback på design ideer.

Planer

Figur 3 – Processplan

Hvordan får i adgang til de steder og mennesker I ønsker? (M)

I organisationsetnografi fra 2. semester havde vi held med at sende mails til relevante personer, som det senere lykkedes os at interviewe og samarbejde med. Derfor har vi igen sendt 20+ mails til sportsforeninger i Aarhus, som ligger op til et samarbejde. Med emails kan vi kort og præcis forklare vores motiv, og vi ser det ydermere som rart som modtager at få forklaringen på mail. Får vi ikke svar, vil vi forsøge via telefon. 

Hvad vil I observere? Hvor? Hvordan? Hvornår?

Vi har valgt at observere vores brugere på deres ‘hjemmebane’, når de er ude og lave deres foreningsaktivitet – så vi tager ud til foreningerne, da vi her har bedst mulighed for at kunne snakke med brugerne, i deres vante omgivelser. Ved at tage ud til foreningerne, vil vi potentielt også kunne observere nogle ting, objekter eller situationer, som vi kan spørger ind til og måske finde problemstillinger relateret til disse. Vi vil derfor i høj grad prøve at få adgang til at bevæge os vidt omkring foreningen. At tage ud til brugerne har også den gavn, at vi kan få en bedre indsigt i, hvordan de gør deres aktivitet og kunne adressere dette, fordi vi netop har mulighed for at observere situationerne og ikke bare skal gætte os frem til hvad der sker. På denne måde kan vi også bedre spørger ind til brugerne og fange hvis der er noget information som mangler eller som personer har glemt at fortæller, grundet deres følelse af at det kan være banalt at fortælle os.

Hvem vil I tale med? Og hvad vil I spørge dem om? (venter)

• Vi vil gerne tale med deltagerne og dem der organisere det
  • Rigtige raske mennesker i deres naturlige opgaver
• Måske nogle fagpersoner, når vi har sporet ind på et problem