Plan for Co-design Workshop: Scenarier og inspiration cards

I kommer med noget konkret; f.eks. I skal have gjort jer overvejelser om, hvem I kan inddrage, hvilken metode/teknikker der giver mening for jer, hvordan I vil hverve deltagere osv. Husk at bruge de begreber og metoder, I har læst omkring workshops i pensum.

Fokus: Hvad vil I undersøge? 

Formål:

Idégenerering og udforskning

I fællesskab skitsere op til flere løsninger på problemet: Få flere modne mænd med i foreninger

Struktur/plan: Hvordan er programmet struktureret og faciliteret?

  • Opbygget som et powerpoint vi viser via zoom.
  • Deltagere: Os + én fra foreningslivet + én uden for foreningslivet.
  • Workshoppen vil finde sted i uge 14 og tage 1-1,5 time

Fremgangsmåde:

  1. Vi fremlægger et nutidsscenarie, hvor vi sætter rammerne for målgruppen: I vores tilfælde altså: “En mand (50+) er ikke medlem af forening, men har meget fritid og ønsker både noget socialt og bevægelse”.
    1. Vi vil opstille flere forskellige nutidsscenarier igennem workshoppen – så vi kan diskutere casen fra forskellige perspektiver og små forskelle.
  2. Brainstorm – inspiration cards via powerpoint – De skal komme med mulige løsninger på problemet. På den måde laver de fremtidsscenarier. Ved at dele powerpoint på zoom kan vi vise inspiration cards, som de kan blive inspireret af. User-scripted scenarios. 
  3. Efterfølgende, eller hvis de går lidt i stå, har vi selv lavet 3 fremtidsscenarier, som vi kan fremlægge og få deres kommentarer på.

Fordele/ulemper ved inspiration cards

  • struktur, men påvirker
  • Fordel: rammesætter og giver struktur
  • Ulempe: kan påvirker ens deltager i en bestemt retning
  • Giver mening at gøre det senere i workshoppen, så sent som muligt

Roller og dokumentation: Hvordan fordeler I rollerne og dokumenterer workshoppen?

Det skal gøre det til en fordel i workshoppen, at vi er fire “interviewere/eksperter” til stede. Fra interview har vi gode erfaringer med at have én person, som gennemgående taler/interviewer. Så til workshoppen vil vi også have én ordstyrer, som hjælpes af en anden, som er klar til at hoppe ind og hjælpe. De to andre skal komme med kreative inputs og ideer, og skabe et frit miljø, hvor de kan hjælpe til hvis vores brugere går i stå eller mangler ideer/noget at sige.

Vi forventer at optage lyd fra workshoppen igennem zoom, som vi derefter kan transskribere og analysere for at finde indsigter/design ideer.

Metode: Hvorfor vælger i netop denne/disse metoder, teknikker og værktøjer? 

Først og fremmest er vi begrænset af, at workshoppen skal foregå digitalt/online. 

For at komme videre med vores vision og designproces, så er det vigtigt vi får afprøvet Her står refleksion centralt for vores workshop, idet vi ønsker at præsentere noget materiale for vores brugere, hvilket forhåbentlig vil få dem til at snakke og give feedback, hvilket prompter os og dem til at reflektere løbende over det materiale vi har med i workshoppen (Schön 1992, s1). Denne refleksive handling argumentere Carroll for netop sker, når man arbejder med Scenarier “Construction scenarios of use inescapably evokes reflection in the context of design” (Carroll 1999, s3), som skyldes at scenario understreger, udforsker og diskutere brugernes handlinger og mål i forhold til den designstation og løsning vi arbejder med (ibid.). Dette få brugerne til at reflekterer over deres handlinger “in action”, hvilket kan give adgang til deres tavse-viden (tacit knowledge), som ellers ikke nødvendigvis havde været tilgængelig i en normalt interview (Carroll 1999, s3-4; Schön 1992, s1).

Ovenstående er begrundelsen for at vi har at anvende scenarier I denne workshop, idet vi ønsker at teste og afprøve ideer for vores brugere og sammen med dem udvælge og udvikle videre på en eller flere af disse ideer. Vi vil derved opnå et klarere billede af vores operative image. Vi ønsker at specificere vores vision til noget mere konkret (Löwgren & Stolterman 2007, s81). I denne workshop vil vi således tage udgangspunkt i vores skrevet/tegnet ideer/scenarier. Scenarier er noget de fleste kan skrive og forstå, og er derfor lette at få kommunikeret (ibid), dette er især vigtigt når vi udfører digitale workshops. Scenarier giver også en masse fleksibilitet i vores workshop. Vi ønsker at give brugerne mulighed for at have stor indflydelse på disse scenarier igennem omskrivninger af vores scenerier, eller endda komme med deres helt egne, hvis de mener, vores scenarier er for virkelighedsfjerne eller ikke vil virke. Scenariernes fleksibilitet kommer fra, at de er meget ‘low-efftort’ og derfor frygter brugerne ikke at give kritik og det inviter dem til at komme med ændringsforslag, fordi de ikke ser vores scenarier som noget vi har brugt lang tid på (Löwgren & Stolterman 2007, s80). Anvendelsen af scenarier er derfor god, når vi skal have fundet en retning på, hvordan vi indfrier vores vision. Den fleksibilitet scenarier tilbyder, gør derfor at vi let kan ændre i vores materialer undervejs, og i samarbejde med brugerne udvikle et nutids og fremtidsscenarie der stemmer overens med brugernes opfattelse (Löwgren & Stolterman 2007, s80-81) og derved får vi også detaljeret beskrivelse og konkretiseret situationen (Carroll 1999, s4; s6) . Endvidere snakker Carroll (1999) også omkring hvordan scenerier i høj grad kan hjælpe med at snakke om konsekvenser og problemer i vores scenarier. Men netop grundet fleksibiliteten i denne metode, kan vi iterere over vores scenarier, for at vurdere de implicitte konsekvenser af vores valg/ændringer i scenerier og opleve, hvor stort et problem denne konsekvens er og eventuelt hvordan det kan overkommes (Carroll 1999, s5-6)

“The operative image is probably the most important part of the design process. It has the function of bridging the abstract and elusive vision to the concrete and complex situation.” – Löwgren & Stolterman 2007, s19 

Materialer: Hvilke design materialer har I brug for, for at gennemføre workshoppen? 

Da det ikke er muligt at være i direkte kontakt med vores brugere, så bliver alle vores materialer online. Til dette formål har vi lavet et powerpoint, hvor vi vil guide vores brugere gennem vores scenarier. Efter hvert scenarie vil vi præsentere en række inspiration cards (Halskov & P. Dalsgård, 2006). Dette vil være en blanding af teknologi – og domænekort. Optimalt skulle de kunne sætte disse kort sammen på kryds og tværs, laver scenarier ud af dem og selv tilføje beskrivelser, men da dette ikke er muligt, så snakker vi i stedet fælles om dem. Denne del af workshoppen skal få gang i kreativiteten og hjælpe på idégenereringen. Denne metode trækker meget på Schöns “design as a reflective conversation with the materiale”, da der inddrages forskellige materialer som inspirationskilde og brugerne opfordres til at reflekterer over hvordan de forskellige kort kan indgå i visionen (Halskov & P. Dalsgård, 2006, s. 2). Hvis det var en fysisk workshop, så ville dette være forskellige udklip, posters, papfigurer og lignende, men da vores er online, så vil det være forskellige typer af billeder og tegninger. Med dette, så håber vi på at få en udvidet forståelse af vores domæne og mere indsigt i, hvilke teknologier, som passer ind i forskellige situationer (Halskov & P. Dalsgård, 2006).